Det er muligt du allerede har hørt om mikrogrønt. Måske har du afvist at gå videre ind i det fordi det er en ny trend der findes på smarte restauranter og i dyre dagligvarebutikker.
Men der er meget mere til den sag.
Mikrogrønt er meget mere en pæn garniture og dyr salat i supermarkedet.
Der er faktisk en helt gyldig grund til at tage trenden alvorligt og overveje at tilføje den til dig kost. Og det er lettere end du tror.
Men hvad er mikrogøntsager egentligt?
Det er planter der høstes i kimstadiet – altså inden de får deres første ægte blade. Det er ca 7-14 dage efter planten er sået at den er klar til høst.
Der er en lang liste af grøntsager og urter der er egnet til og bruges til mikrogrøntsager. Det betyder at man kan få dem i alverdens forskellige tekstrurer, smage og med forskellig ernæringsmæssig værdi. Nogle af de mest almindelige ting at dyrke er sådan noget som basilikum, persille, koriander, solsikker, ærter, radiser, sennep, roer, pak choy og kål. Selv gulerødder og rødbeder kan sås og høstes som mikrogrøntsager.
Når planten spirer fra frø sendes den afsted med en madpakke. Planten høstes inden den næring, der er indeholdt i frøet, bruges til at give næring til at skabe en voksen plante. Derfor har de små mikroplanter en næringsværdi der i mange tilfælde er langt højere end den voksne version af planten. De kan indeholde alt fra fire til 40 gange så meget af et bestemt næringsstof. Derfor betragtes mange af disse planter som en superfood.
Generelt indeholder mikrogrøntsager væsentligt højere niveauer af vitaminer og carotenoider – cirka fem gange højere – end deres fuldvoksne version. Dette betyder at det absolut kan være besværet værd at prøve at tilføre disse til din daglige kost.
Hvad betyder det for dig? Den store mængde af vitaminer og mineraler samt de mange carotenoider (antioxidanter), er vigtige i forhold til at opretholde og forbedre det generelle helbred, øge dit immunsystem og udsætte alderdomsrelaterede sygdomme. Hvis det er godt at spise dine grøntsager, er det endnu bedre at spise dine mikrogrøntsager.
Hvordan dyrker man så de her mikrogrøntsager?
Alt hvad der kræves for at dyrke dit eget grønt er en bakke med noget pottemuld, frø, vand og lys. Du kan finde frø beregnet til dyrkning af mikrogrøntsager på nettet. Det bliver mere og mere populært og udvalget bliver størrer og større.
Interesserer du dig generelt for urban gardening og at dyrke dine egne grøntsager, kan jeg anbefale dig at læse mere på om at dyrke grøntsager i byen på selv den mindste plads.